
Engrandøje - Aphantopus hyperantus
MINE OPLEVELSER:
Jeg vil mene, at Engrandøje må være Danmarks almindeligste sommerfugl. Jeg har truffet den på alle mine lokaliteter.
Levevis:
Engrandøje finder man på mange forskellige biotoper. Den kræver egentlig bare, at der er græs. Enge, moser, brakmarker, grøftekanter, skovlysninger, ja selv ganske almindelige haver kan bruges.
Den kommer gerne til blomster, og jeg træffer den f.eks. på Blåhat, Tidsler, Engbrandbæger m.m, men den sidder også tit og gemmer sig i vegetationen. Engrandøjet flyver også i overskyet vejr, selv lidt regn skræmmer den ikke. Den foretrækker at sidde med sammenklappede vinger, men soler sig dog også gerne på et blad med spredte vinger.
Larven lever på forskellige græsser, bl.a. Hundegræs. Den overvintrer i dette stadie.
Sommerfuglen er let at fotografere, så længe den fouragerer på blomsterne, men når den vælger at gemme sig i vegetationen, er den lige så svær som mange af de andre randøjer. Den er dog ikke så sky af sig, og flyver kun ganske kort, hvis den føler sig forstyrret.
Udbredelse i Danmark: Kilde: Fugle og Natur
Engrandøje er meget almindelig i hele Danmark
Hvornår kan man finde larven og den voksne sommerfugl?

Hvad kaldes Engrandøje i andre lande?

Ringlet

Brauner Waldvogel

Luktgräsfjäril


Gullringvinge
Koevinkje

Tristan

Sortijitas

Iperanto

Przestrojnik trawnik
Og det skrev Torben W. Langer i sin bog om
Skandinaviens Dagsommerfugle i 1970:
"Duftgræsrandøje er udbredt og ganske almindelig"
Jeps... dengang blev den kaldet Duftgræsrandøje, og Engrandøje var den vi i dag kalder Moserandøje...



