Januar

01. januar - Ansager

Så starter vi på et nyt årti, et årti som for mit vedkommende bliver et årti med masser af tid til min helt store passion - at filme og fotografere naturens vidunderlige skabninger, med særlig vægt på de små kræ - for i april stopper jeg på arbejdsmarkedet, og dermed muligheden for at tilrettelægge mine dage 24-7...
Jeg glæder til at få muligheden for at være på pletten, når det hele sker.... som lige dén dag, hvor f.eks. Sortåret Hvidvinge klækker, flirter, danser parringsdans, parrer sig og lægger æg....  Det oplevede jeg på en søndag i 2015, hvor jeg havde fri... NU kan det være pisse ligegyldigt hvilken ugedag det sker... jeg er klar !!!

P1000252-1-NewYear_pe.jpg

Et af sidste års store oplevelser:
Det hvide C, Polygonia c-album på havens gule sommerfuglebuske.

Med SÅ meget tid til rådighed kan jeg jo vælge og vrage mellem mine projekter, så det vil blive noget af en lang "indkøbsliste", hvis jeg skal remse dem alle op, men her er da lige et par ideer til, hvad jeg skal ud at kigge efter...
Nu nævnte jeg
Sortåret Hvidvinge, som lykkeligvis vendte tilbage til Storemose sidste år. Godt nok har jeg mange gode optagelser, men det er en "blandet landhandel", optaget i både HD, FullHD, 4K/25 og 4K/50. Det ville være fedt at få det hele i 4K.
Det gælder også for bl.a.
Rødlig Perlemorsommerfugl, Sort Ildfugl og Spejlbredpande som jeg kun har i FullHD, så et par ture til "Sydhavsøerne" er i tankerne. Og nu, hvor vi er i området, så vil jeg da gerne gense den forunderlige Humlebille og den Hjerteplettede Blomsterbuk på det nedlagte jernbaneterræn i Rødbyhavn... for slet ikke at tale om Natlyssværmeren...

Ja... jeg tør næsten ikke nævne det, men min yndlingssommerfugl Apollo venter jo stadig på at blive foreviget.... lykkes det i år?... ja, mon ikke.. nu kan jeg sgu' da tage afsted, når det passer mig... Gotland here I come...
Og så er der guldsmedene, som jeg skal ha' gjort meget mere ved... og billerne.... og svirrefluerne...og edderkopperne, og og og.... ja, jeg kan jo blive ved... naturen er én stor skattekiste, når først man får øjnene op for alle de små skabninger, der gemmer sig derude.

Hvorom alting er, så GLÆÆÆÆDER jeg mig helt vildt...

Ååååh ja, så var det jo i dag jeg klippede græsset.... LOL

09. januar - Ansager

Vi skal lige ha' en vejrudsigt....
Foreløbig har denne vinter været meget mild, kun ganske få nætter med minusgrader, og her hvor vi er kommet et godt stykke ind i januar, er der stadig ikke nogen tegn på rigtigt vintervejr... i hvert fald ikke de næste 10-12 dage iflg. DMI... temperaturer døgnet rundt mellem 3 og 9°.
For mig, som ikke ligefrem er vild med vinteren, passer temperaturen fint, og jo længere vi når igennem vintermånederne mindskes risikoen forhåbentlig for hård frost.

25. januarAnsager

Det lune januar-vejr har allerede lokket et par af de overvintrende arter ud. Der er meldinger om Dagpåfugleøje, Aglais io - Admiral, Vanessa atalanta og Citronsommerfugl, Gonepteryx rhamni. Da de er mødt i naturen, er der sandsynligvis ikke tale om individer, som er blevet forstyrret i deres vintersøvn.

Februar

05. februar - Ansager

Januar måned endte med at blive den varmeste januar siden man begyndte at registrere målinger i 1873.

                                           Gennemsnits temperaturen blev 5,5° !!!
Og det ser ud til at fortsætte... ingen tegn på vintervejr i første halvdel af februar iflg. DMI...
I dag er der så også set
Det hvide C, Polygonia c-album.... joh, klimaforandringerne sætter sine tydelige spor...

06. februar - Ansager

Så er planlægningen for alvor gået i gang. Foreløbig bliver det til disse 4 ture:

Stenholt Krat efter Aspe-Dagmåler, Boudinotiana notha (fra midt april).
Klitplantagerne ved Blåvand efter Tømmermand, Acanthocinus aedilis og Trehornet Skarnbasse, Typhaeus typhoeus (april-maj).
Sønderstrand på Rømø: Klitsandspringer, Cicindela maritimus (maj) og

Skallingen: Dyndløber, Carabus clathratus (fra maj til september)

 

Marts

01. marts - Ansager

Også februar blev forholdsvis lun, men det var på nedbørssiden, at den slog alle rekorder.... den vådeste februar siden man begyndte at måle....
Alt i alt blev de 3 vintermåneder de varmeste nogensinde med en gennemsnitstemperatur på 5,0°...

Desværre bragte februar også den første dansker smittet med den farlige Corona-virus, og som situationen udvikler sig i Kina og Italien, gruer jeg noget for den kommende tid.... absolut ikke spændende at sidde i frontlinjen for smitte på hotellet... så er der altså langt til 03. april, som er min sidste arbejdsdag...

07. marts - Ansager

Se nu der... min rosmarinplante blomstrer...

Det har jeg sgu' aldrig set før...

P1000890-1_pe.jpg
P1000896-1_pe.jpg

17. marts - Ansager

Hvilken utrolig lettelse.... hjemsendt 14 dage fra hotellet, da belægningen er gået drastisk ned p.g.a. corona virussen...
SLUT med at være bekymret for at blive smittet... nu kan jeg selv styre, hvor meget kontakt jeg vil ha' med andre....
I øvrigt er Danmark efterhånden helt lukket ned... alle uddannelsessteder, restauranter, caféer, mindre virksomheder, ja selv grænserne er lukket for alle udlændinge, som ikke har noget gyldigt ærinde i landet... vi befinder os i en krigslignende tilstand...

Efter de 14 dage kan jeg afholde mine resterende ferie/FF/afspadsering og så gå DIREKTE PÅ EFTERLØN.... hvor fedt er det lige !!!

19. marts - Nørholm Hede, Ansager

Og hvad skal jeg nu bruge al den fritid til?... Well, fruen har sikkert et par "gode forslag", men jeg tager nu alligevel først en lille tur, FOR JEG HAR SGU' ITTE VÆRET AFSTED SIDEN DECEMBER !!!...

Således gjort gik turen til Nørholm Hede, hvor jeg håbede på at møde larven af Brombærspinderen, Macrothylacia rubi.... og sørme om ikke min første tur som "fuldtids naturnørd" blev en succes....

Jeg kiggede da også lige forbi P-pladsen v/Ansager slagteri for at kigge efter Okkergul Pletvinge larver. Der var dog ingen, men jeg så årets første dagsommerfugle: en Citronsommerfugl, Gonepteryx rhamni og 2 flirtende Nældens Takvinger, Aglais urticae...

P1000904-1_pe.jpg
P1000897-1_pe.jpg

Brombærspinder, Macothylacia rubi

26. marts - Haltrup Hede

Igen en flot solskinsdag, hvor temperaturen nåede 12°, men en vind, der stadig er kold og ubehagelig. 

Alligevel lokkede det mig på en tur til Haltrup Hede for at kigge efter Hvidbrystet Jordbi, Andrena vaga og de små, hvidskæggede brumbasser var da også kommet frem. 

En anden, noget større bi blandede sig i selskabet. Det viste sig at være Rødbrystet Jordbi, Andrena clarkella.

hvidbrystet jordbi 3_pe.jpg
hvidbrystet jordbi 1_pe.jpg
jordbi 2_pe.jpg

Rødbrystet Jordbi, Andrena clarkella

Hvidbrystet Jordbi, Andrena vaga

April

01. april - Ansager

Nej.... det er ikke aprilsnar... jeg har sgu' investeret i det absolutte flagsskib indenfor micro-four-thirds objektiverne... Panasonic Leica 100-400mm.... dér røg lige 10K, men så er jeg altså også dækket ind (7-14mm, 14-140mm og 100-400mm + et super B-kamera i FZ1000ii)...
Så mangler vi bare noget ordentligt vejr, for april måned ser ud til at fortsætte med det vejr, vi har haft igennem marts: 4-8° om dagen og ned til frysepunktet om natten... MEN... skal man tro DMI på sådan en første aprilsdag, så kommer foråret på søndag den femte... lad os krydse fingre for at udsigten holder...

objektiv.JPG

04. april - Ansager

Det er lidt svært at forestille sig at der fra i morgen bliver omkring 17-20° for i dag er det overskyet, koldt og ubehageligt...
Hvor jeg dog glæder mig til de kommende dage... nu skal udstyret for alvor støves af... for jeg skal jo IKKE PÅ ARBEJDE !!!...

06. april - Bordrup Plantage, Kirkeflod

I det gode vejr blev det tid til at søge efter den fantastiske Tømmermand. Arten er i de seneste par år blevet meldt fra de to ovennævnte lokaliteter, så jeg fik arrangeret en tur sammen med Kis Boel Guldmann og Bo Skelmose...
Desværre fandt vi ikke Tømmermanden, men én ny art på min liste blev det dog til, nemlig
Trehornet Skarnbasse, Typhaeus typhoeus... et brugbart foto blev det heller ikke til...
 

12. april - Ansager
Så dukkede årets første Aurora, Anthocharis cardamines, op... en han.
Det var på den lille P-plads ved slagteriet...

21. april - Gåsekær plantage v/Oksbøl

Siden vi var på jagt efter Tømmermanden, Acanthocinus aedilis, i starten af måneden, har Kis Boel Guldmann eftersøgt dyret i plantagerne mellem Oksbøl og Blåvand, og for et par dage siden lykkedes det hende så at finde den.... endda hele 10 eksemplarer på én dag, og 4 af dem i parring/æglægning... FANTASTISK !!!....

OG DÉT VILLE JEG DA OGSÅ GERNE SE !!!

Så i dag tog jeg med Kis på tur efter dette fabelagtige insekt.
Efter en vandretur på godt en kilometer ind i plantagen, kom vi frem til det område, hvor Kis havde set dem, og hun spottede da også straks den første efter et par sekunder... jeg skulle bruge lidt længere tid til at få øje på den... de er mestre i at camouflere sig, men de lange følehorn afslører dem...
Jeg så i alt 7 eksemplarer, heriblandt et par i parring og senere æglægning... en fantastisk oplevelse...

tømmermand2_pe.jpg
tømmermand1_pe.jpg
tømmermand3_pe.jpg

Tømmermand, Acanthocinus aedilis

23. april - Gåsekær plantage

På denne, årets hidtil varmeste dag med 20,9°, satte jeg endnu engang kursen mod Oksbøl og efter Tømmermanden, Acanthocinus aedilis. De første stubbe syntes dog at være forladte, og det var først, da jeg nåede frem til den sidste stub, at jeg fandt to eksemplarer, siddende med god afstand.... og der blev de siddende... tog et enkelt videoklip af dem, og det var dét.... så jeg gik tilbage til de første stubbe...
Heller ikke her var der kommet gang i noget, så jeg valgte at bruge tiden på at fotografere den smukke
Myrebille, Thanasius formicarius... 
Og det skulle vise sig, at være en god ide, for alt imens jeg havde travlt med myrebillen, kom der en stor, flot Tømmermand flyvende. Den landede ved roden af et fyrretræ og sad helt stille i et stykke tid, for så at vandre mod stammen og kravle godt halvanden meter op...
NU var det bare med at være klar... min intuition sagde mig, at den store bille var ved at gøre klar til flyvning... og ganske rigtigt... pludselig foldede den vingerne ud og fløj af sted...
Jeg fik heldigvis et brugbart foto, men bagefter kan det godt ægre mig, at jeg ikke optog en slowmo-sekvens af det hele...

tømmermand5_pe.jpg
tømmermand4_pe.jpg
myrebille2_pe.jpg
myrebille1_pe.jpg
myrebille3_pe.jpg

Tømmermand,
Acanthocinus aedilis

Myrebille, Thanasius formicarius

28. april - Ansager

Vejrmæssigt har april været en blandet fornøjelse. Det har ganske vist været solrigt og tørt, men samtidig har en kølig vind blæst ind over landet og temperaturen har holdt sig omkring 15° om dagen med kolde nætter til ned under frysepunktet.

Og det ser desværre ud til at fortsætte et godt stykke ind i maj.... 15° er såmænd ok... vi mangler bare den lune vind...
 

spurvehøg2_pe.jpg
spurvehøg1_pe.jpg

Og så til dagens højdepunkt:Der kan nok være, der kom ro på min "grosserbande", da denne flotte, jagende Spurvehøg, Accipiter nisus, dukkede op på matriklen... der gik mindst et kvarter før de vovede sig frem igen, én efter én, fra den beskyttende hæk... og SÅ blev der ellers pludret lystigt løs igen....

Spurvehøg, Accipiter nisus

Maj

05. maj - Assenbæk Plantage, Krarup Lund.

Med den kølige vind er det med at opsøge steder, hvor der er lidt læ, og der er Assenbæk Plantage en udmærket mulighed. Jeg så omkring 10 Aurora, Anthocharis cardamines, et par Grønåret Kålsommerfugl, Pieris napi og så var der rigtig mange af de smukke Kåltæger, Eurydema olaracea, som havde travlt med at sikre næste generation.
 

Almindelig Kåltæge, Eurydema olaracea

Dagens helt store oplevelse havde jeg dog i Krarup Lund.
Egentlig tog jeg turen rundt i lunden i håb om, at Nældesommerfuglen skulle være kommet på vingerne. Pludselig så jeg et eller andet bevæge sig i skovbunden, forsvindende ind under en bunke afsavede grangrene...
Jeg stoppede op og blev stående musestille.... efter et par minutter kom der en bevægelse i grenene, så ingen tvivl om, at et eller andet gemte sig....
OG SÅ KOM "BANDITTEN" FREM..!!!
Det viste sig at være en lille, hurtigtløbende og meget nysgerrig
Brud, Mustela nivalis....
Den var så nysgerrig, at den kom helt ind på en meters afstand fra mig... jeg kunne næsten ha' rørt ved den... en helt vild fantastisk oplevelse....
Og så er der i øvrigt første gang, jeg ser en Brud... i hvert fald én med fire ben :-)

Dyrets ekstremt hurtige bevægelser, gjorde det svært at få ordentlige optagelser, men et lille klip kom der da ud af det....

 

09. maj - Nordre Boulevard i Varde.

Så kom der da endelig en rigtig forårsdag...23° og næsten vindstille... ideelt vejr til at filme de larver af Nældens Takvinge, Aglais urticae, som Gunner Kjerulf Poulsen fandt forleden, da han var ude at tælle arter af planter på det lille "Vild med vilje" areal langs Nordre Boulevard.
Det er altid svært at bedømme, hvor mange der var, men et godt bud siger et sted mellem 300 og 500 individer, og i mindst 3 forskellige stadier...
Min plan er at opdrætte et par stykker, og håbe på at optage forvandlingen til både puppe og voksen sommerfugl.

Prikken over i'et var dog obs'en af en Rødbæltet Birkeglassværmer, Synanthedon culiciformis. Desværre nåede jeg ikke at få fotodokumentation.

2020-05-09_131618(1)-1_pe.jpg
2020-05-09_120645(1)-1_pe.jpg
2020-05-09_121810(1)-1_pe.jpg

Nældens Takvinge, Aglais urticae

11. maj - Ansager.

Så var der sgu' lige en ny fugleart på matriklen.... en Tornirisk, Carduelis cannabina. Den har jeg aldrig set før...

P1222389-2_pe.jpg

Tornirisk, Carduelis cannabina

spættet_bredpande1_pe.jpg

19. maj - Utoft Sande

Det går godt nok trægt med at slippe af med den kolde nordvestenvind, men det ser da i det mindste ud til, at temperaturen får et lille hop opad.
Turen i dag til
Utoft Sande gav dog trods alt et par spændende arter: 2 Spætbredpander, Pyrgus malvae og et gensyn med Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris tityus. Desværre uden et brugbart billede af sidstnævnte. 
Og så var der lige et par
Grønåret Kålsommerfugl, Pieris napi i parring.

Spættet Bredpande, Pyrgus malvae

21. maj - Slotsbanken, Storemose

Min nye ven Gunner Kjerulf Poulsen fra Varde syntes, at jeg skulle prøve at tage et kig på et område ved Varde Banegård, kaldet Slotsbanken, så i dag mødtes vi der og gik en tur langs strækningen.
OG... det blev sgu' da lige pludselig helt vildt... en ny lokalitet for
Dværgblåfugl, Cupido minimus, som jeg jo "mistede" ved Puglund Fiskesø p.g.a. tilgroning af Gyvel... FED FED OVERRASKELSE... og der var mange... vi talte mindst en 10-12 stykker....
Det blev også til årets første
Okkergul Pletvinge, Melitaea cinxia, og Almindelig Blåfugl, Polyommatus icarus, i alt 5♂♂, og en Blodplet, Tyria jacobaeae.
Alt i alt en spændende lokalitet, hvor der måske kunne dukke flere overraskelser op i løbet af sommeren...

 

dværgblåfugl4_pe.jpg

Lokaliteten ved Varde Banegård kaldet Slotsbanken

Jeg fortsatte turen med et besøg i Storemose. Udover 4 eksemplarer af Spættet Bredpande, Pyrgus malvae og en enkelt Nældesommerfugl, Araschnia levana, var der desværre ikke meget at komme efter...

dværgblåfugl3_pe.jpg
dværgblåfugl1_pe.jpg
dværgblåfugl2_pe.jpg
spættet_bredpande2_pe.jpg
nældesommerfugl1_pe.jpg

Nældesommerfugl, Araschnia levana

Spættet Bredpande, Pyrgus malvae

Dværgblåfugl, Cupido minimus

27. maj - Utoft Sande
Så er Okkergul Pletvinge, Melitaea cinxia, kommet på vingerne. Dog kun 2 eksemplarer set. De seneste par år har det jo nærmest vrimlet med dem. 
Og sørme om ikke der også var et par
Dværgblåfugle, Cupido minimus, som jo var den oprindelige årsag til, at jeg opsøgte lokaliteten for et par år siden.
Derudover så jeg
Spættet Bredpande, Pyrgus malvae, Blodplet, Tyria jacobaeae og Marmoreret Kløverugle, Euclidia mi.

Og så er 100-400mm zoomen iøvrigt blevet "fyret"... jeg er vendt tilbage til 100-300mm'eren... blev aldrig "venner" med den store "kanon"...

28. maj - Ansager Plantage

Den kolde vind gør det ganske ubehageligt og insektmæssigt også formålsløst at opholde sig i åbne områder, så jeg søgte læ i Ansager Plantage for at kigge lidt efter guldsmede ved en lille dam i plantagen.
Det gav
Fireplettet Libel, Libellula quadrimaculata og en Stor Blåpil, Orthetrum cancellatrum. Det bedste fund var en Grøn Smaragdlibel, Cordulia aenea, som meget tillidsfuldt lod mig komme helt ind på livet af den...

Stor blåpil1_pe.jpg
grøn smaragd3_pe.jpg
grøn smaragd2_pe.jpg
grøn smaragd1_pe.jpg

Grøn Smaragdlibel, Cordulia aenea

Stor Blåpil, Orthetrum cancellatrum

29. maj - Nørholm Hede
Jeg er nok kommet for sent til Melbærris-Daguglen, for Mosebøllen er næsten afblomstret. Mener dog alligevel jeg fik et hastigt glimt af én, men ikke nok til at kunne sige det 100%.
Så jeg tyede til plan B; at få lidt video af
Grøn Busksommerfugl, Callophrys rubi, som fløj talrigt.. omkring en 30 stykker set.
De første
Blåvingede Pragtvandnymfer, Calopteryx virgo, er også begyndt at flyve, ligesom de første Okkergule Randøjer, Coenonympha pamphilus.
Desuden så jeg
Okkergul Pletvinge, Melitaea cinxia og Spættet Bredpande, Pyrgus malvae.

grøn busk1_pe.jpg
grøn busk2_pe.jpg

Grøn Busksommerfugl, Callophrys rubi

Juni

02. juni - Utoft Sande

Yes... Dværgblåfuglen, Cupido minimus har det fint på lokaliteten. Jeg så et sted mellem 20-30 stykker, allesammen travlt beskæftiget med at flyve rundt og søge nektar. Mit håbe var en parring, men desværre lykkedes det ikke at finde et par, så jeg fik slet ikke taget noget video af dem...
Også
Okkergul Pletvinge, Melitaea cinxia er kommet på vingerne, men slet ikke så talrig som de seneste par år. I alt 6 eksemplarer blev set.

03. juni - Storemose

I dag gjaldt så Sortåret Hvidvinge, Aporia crataegi, som jeg jo fandt mange æglægninger af sidste sommer. Min eftersøgning af larverne for en lille måneds tid siden, var dog ikke særligt opløftende. Jeg fandt ingen spor af sammenspundne blade, hvori de overvintrer, og desværre var der da heller ikke nogle voksne individer på vingerne i dag....ØV.

Glædeligt var det så at se, at Brunlig Perlemorsommerfugl, Boloria selene, stadig holder stand i mosen... 2 eksemplarer set.
Endvidere så jeg:
Blodplet, Tyria jacobaeae - Brun Kløverugle, Euclidia glyphica - Hvidvingemåler, Siona lineata - Lyngmåler, Ematurga atomaria - Stor Bredpande, Ochlodes sylvanus og Blodcikade, Cercopis vulnerata.
Og så lige det bedste fund rent fotografisk... et par
Stor Farvevandnymfe, Ischnura elegans, i parringshjul...

farvevandnymfe2_pe.jpg
farvevandnymfe_pe.jpg

Stor Farvevandnymfe, Ischnura elegans

10. juni - Addit Hede

De to dominerende arter på heden i dag, var Blodplet, Tyria jacobaeae og Okkergul Randøje, Coenonympha pamphilus. Så nok mindst en 30 stykker af hver.
Egentlig var jeg kommet for at se
Brun Pletvinge, Melitaea athalia og Violetrandet Ildfugl, Lycaena hippothoë. Den Brune Pletvinge plejer jo at flyve i 100'vis på lokaliteten. Således var det desværre ikke i dag. Jeg så omkring en 6-7 stykker. Endnu værre stod det til med Violetrandet Ildfugl... den så jeg slet ikke.
Turens absolutte højdepunkt var en
Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis, som jeg var meget tæt på at filme for første gang, men inden jeg nåede at fokusere, var den på vingerne igen...
 

brun pletvinge2_pe.jpg
brun pletvinge1_pe.jpg
okkergul_randøje1_pe.jpg
blodplet1_pe.jpg

Blodplet, Tyria jacobaeae

Brun Pletvinge, Melitaea athalia

Okkergul Randøje, Coenonympha pamphilus

14. juni - Storemose, Haltrup Hede

I håb om, at den Sortårede Hvidvinge, nu endelig skulle være i mosen, gik turen selvfølgelig først dertil.... men nej, skuffelsen var stor... jeg må nok affinde mig med, at arten igen er forsvundet fra mosen. Om det er den lune og meget våde vinter, og det kølige forår, der har gjort det af med dem, eller om larverne er blevet angrebet af parasitter, eller måske endda myrer, er ikke til at vide. I hvert fald er de væk...
Men så var der da heldigvis et
Brunlige Perlemorsommerfugle, Boloria selena og årets første "invandrer", Tidselsommerfuglen, Vanessa cardui, som jo sidste år invaderede landet i millionvis.
Når der nu ikke var andet at komme efter, kunne jeg jo lige så godt lave lidt film af
Nældesnudebillerne, Phyllobius pomaceus, som var i fuld gang med at sørge for artens næste generation. Filmen vakte en del opmærksomhed på Facebook, LOL...
På hjemvejen blev der lige tid til et stop ved
Haltrup Hede, for at se om Moserandøje, Coenonympha tullia var kommet på vingerne. Og nej, det var de ikke. Håber da, at de er der endnu...
Men så var der lige en
Gul Vedrovflue, Laphria flava, som det lykkedes at få et par skud af.

grøn snudebille2_pe.jpg
grøn snudebille1_pe.jpg
gul vedrovflue2_pe.jpg
gul vedrovflue3_pe.jpg

Nældesnudebille, Phyllobius pomaceus

Gul Vedrovflue, Laphria flava

20. juni - Storemose, Nørholm Hede

Så kom der lige en ny lokalitet for Skovrandøje, Pararge aegeria, nemlig Storemose. Helt nøjagtigt stien ind til mosen, hvor man kommer igennem en lille lund. Der fløj den rundt og hævdede territoriet mod de mange Blåvingede Pragtvandnymfer, Calopteryx virgo. I selve mosen var der endnu engang intet at komme efter, så jeg fortsatte til Nørholm Hede, hvor jeg så 2 eksemplarer af Blåhatjordbi, Andrena hattorfiana. Skønt at de stadig er der, trods nedklipningen af levestedet sidste år. 

blåhatjordbi1_pe.jpg
blåhatjordbi2_pe.jpg
blåhatjordbi6_pe.jpg
skovrandøje1_pe.jpg

Blåhatjordbi, Andrena hattorfiana

Skovrandøje, Pararge aegeria

blåhatjordbi8_pe.jpg

22. juni - Nørholm Hede

Foranlediget af mit fund af Blåhatjordbi, Andrena hattorfiana for et par dage siden, blev jeg kontaktet af Bo Skelmose, som også gerne ville have et par skud af den forholdsvis sjældne bi, så i dag besøgte vi igen lokalteten.
Både Bo og jeg fik nogle fine skud.
Et par ekstra "godbidder" var min første obs af
Jysk Blomsterbuk, Pachytodes cerambyciformis og den store, flotte Tørve-Silkesvirreflue, Sericomyia silentis.
Og så var jeg så heldig at få øje på et
Skovfirben, Zootoca vivipara, som var på jagt på de nederste grene af et lille egetræ. Den har heller aldrig set før...

blåhatjordbi7_pe.jpg
tørvesilkesvirreflue2_pe.jpg
tørvesilkesvirreflue1_pe.jpg
skovfirben2_pe.jpg
skovfirben1_pe.jpg
jysk blomsterbuk2_pe.jpg
skovfirben3_pe.jpg
jysk blomsterbuk1_pe.jpg

Skovfirben, Zootoca vivipara

Tørve-Silkesvirreflue, Sericomyia silentis

Jysk Blomsterbuk, Pachytodes cerambyciformis

Bo Skelmose i gang med at filme Blåhatjordbierne

23. juni - Bidstrup Skovene (Midtsjælland)

Så lykkedes det endelig at komme af sted efter Engperlemorsommerfugl, Brenthis ino. Egentlig var det meningen at tage til de to fynske lokaliteter, men jeg ville være helt sikker på at kunne filme dem, og det er nu engang nemmere, når arten er talrig på lokaliteten...
Og det var den såmænd her i en lille lysning i
Ravnsholte Skov... omkring en 40-50 eksemplarer blev obs'et.
Dermed nåede jeg op på 57 danske dagsommerfuglearter observeret...

ino1_pe.jpg
ino4_pe.jpg
ino3_pe.jpg

Engperlemorsommerfugl, Brenthis ino

29. juni - Assenbæk Plantage
Er der en sommerfugleart, som har succes, trods intensiv udnyttelse af vores lille land i form af agerbrug og skovbrug, så må det være Blodplet, Tyria jacobaeae, eller Karminspinderen, som jeg fremover vælger at kalde den... det lyder da lidt mere "attraktivt"... ik'?
Igen i år møder jeg i 100'vis af larver i denne lysning i plantagen.... og såmænd alle andre lokaliteter, hvor der gror
Engbrandbæger, Senecio jacobaea. En rigtig solstrålehistorie i en tid, hvor det ellers går faretruende stærkt tilbage for vore insekter...
En enkelt
Storplettet Perlemorsommerfugl, Issoria lathonia blev også spottet...

blodplet3_pe.jpg
blodplet2_pe.jpg
blodplet4_pe.jpg

Karminspinder, Tyria jacobaeae

Juli

13. juli - Storemose

Vejrmæssigt har de seneste par uger ikke ligefrem været sommeragtig.... under 20°, overskyet og regn meget af tiden, men i dag var der endelig hul i skyerne og lidt solskin, så endelig kom jeg på tur igen...
Og mit mål var
Storemose, for at filme Engkøllesværmer, Zygaena trifolii, som heldigvis stadigvæk har en god lille bestand i mosen. Jeg var endda så heldig at finde et par i parring. Var jeg kommet bare fem minutter før, havde jeg sikkert også oplevet hunnens klækning... parringen foregik nemlig lige ved siden af det tomme puppehylster...
 

engkølle1_pe.jpg
engkølle2_pe.jpg
engkølle4_pe.jpg

Engkøllesværmer, Zygaena trifolii

18. juli - Barbaras Hule

Skydækket har været noget af et problem i år. man kører hjemmefra i solskin, og næsten ikke en sky på himlen. Så nærmer man sig den udvalgte lokalitet, og pludselig danner der sig en hel motorvej af skyer. Således også i dag, da jeg ville filme lidt dyr i Barbaras Hule
Så min tålmodighed blev sat på prøve. Jeg holdt ud og efter lidt over en times venten fortrak skyerne, og solen tittede frem.... og straks kom der liv i den
Grønne Kølleguldsmed, Ophiogomphus cecilia, som var mit primære mål i dag. 
Jeg fik jo kun nogle få optagelser af den i 2018, så det var skønt at få ram på den igen.
Turen bød også på 3 eksemplarer af
Markperlemorsommerfugl, Speyeria aglaja.

grøn køl4_pe.jpg
grøn køl 3_pe.jpg
grøn køl 2_pe.jpg
grøn køl 5_pe.jpg
grøn køl 1_pe.jpg

Grøn Kølleguldsmed, Ophiogomphus cecilia

20. juli - Barbaras Hule

Da Bo Skelmose så mine optagelser af den Grønne Kølleguldsmed (ovenover), ville han da også være med, så vi besluttede at tage til Barbaras Hule og kigge efter den.
Vi lagde dog ud med at tjekke den gode lokalitet på den anden side af hovedvejen, der hvor jeg ved, at der er en god koloni af
Markperlemorsommerfugl, Speyeria aglaja. Der fløj da også et par stykker, men de var ikke ligefrem i humør til at agere "filmskuespillere". Dét var derimod et par "kælne" Dukatsommerfugle, Lycaena virgaureae, som med stoisk ro fortsatte deres intime øjeblik.... med to ivrige filmfotografer omkring sig, indtagende diverse akavede stillinger for at få de bedste skud...
JUBIIIII.... endelig lykkedes det mig at få denne smukke sommerfugl i parring...

Allerede nu var dagen sådan set reddet for os begge, men vi manglede jo lige Grøn Kølleguldsmed, Ophiogomphus cecilia, så over til stien på den anden side af hovedvejen...
OG DER VAR DEN JO.... den flotte, grønne "smed"...
Igen måtte vi ned på knæ og mave, men det var besværet værd... vi fik begge nogle superskud af dyret.... og midt i det hele dukkede Kis Boel Guldmann så også op. Hun var også på jagt efter diverse småkræ...

 

dukat 2_pe.jpg
dukat3_pe.jpg
dukat 4_pe.jpg
grøn køl 7_pe.jpg
grøn køl 6_pe.jpg
grøn køl 8_pe.jpg

Dukatsommerfugl, Lycaena virgaureae

Grøn Kølleguldsmed, Ophiogomphus cecilia

Bo Skelmose i nærkontakt med guldsmeden, mens Kis Boel Guldmann kigger på...

22. juli - Barbaras Hule, Christensminde (Den gamle kanalsti)

Endnu et besøg i "hulen", for den Grønne Kølleguldsmed bliver man aldrig færdig med. Desværre så jeg den kun flyve ud mod den stærkt befærdede hovedvej, så jeg frygter lidt, at den er blevet ramt af en bil.
Jeg fik så til gengæld lidt video af en smuk, nyklækket
Citronsommerfugl, Gonepteryx rhamni, og et par skud af Markperlemorsommerfuglen, Speyeria aglaja.
Og se nu dér... det er sgu' da Harald der kommer brummende... ja da,
Kæmpefluen Harald, Tachina grossa.
På hjemvejen gjorde jeg holdt ved den gamle kanal beliggende mellem Hodde og Ansager på Grødevej. Jeg har længe luret på at tage en tur langs stien, som faktisk fører helt til stemmeværkspladsen i Ansager.

Jeg blev pænt modtaget af en lille flok Almindelige Blåfugle, Polyommatus icarus, alle hanner, og lidt længere nede af stien fløj der nogle store guldsmede rundt. Det viste sig at være den flotte Blå Mosaikguldsmed, Aeshna cyanea, og da solen kortvarigt gemte sig bag en sky, satte én af dem sig pænt til rette for fotografen.
Stien er helt sikkert en lokalitet, der skal kigges nærmere på, når tiden og vejret tillader det...

harald 1_pe.jpg
citron 1_pe.jpg
markperle 1_pe.jpg
markperle 2_pe.jpg
almindelig blåfugl 1_pe.jpg
blå mosaik 1_pe.jpg
blå mosaik 2_pe.jpg

Markperlemorsommerfugl,
Speyeria aglaja

Citronsommerfugl, Gonepteryx rhamnus

Kæmpefluen Harald, Tachina grossa

Blå Mosaikguldsmed, Aeshna cyanea

Almindelig Blåfugl, Polyommatus icarus

August

08. august - Ansager

Endelig fik jeg mig taget sammen til at sætte lyslokningslampen op.
Det blev gjort på vores nye, overdækkede terrasse, hvor jeg beklædte terrassebordet med et hvidt lagen.
Det gav bl.a. følgende arter:
Ziczacspinder, Notodonta ziczac - Dromedarspinder, Notodonta dromedarius, og en Brun Bjørnespinder, Arctia caja

bjørnespinder 1_pe.jpg
bjørnespinder 2_pe.jpg

Brun Bjørnespinder, Arctia caja

09. august - Christensminde

Var lige en tur forbi kanalstien og så i alt 3 Blå Mosaikguldsmed, Aeshna cyanea og til min helt store overraskelse sad der pludselig en Nældesommerfugl, Araschnia levana... den havde jeg ikke lige set komme....

12. august - Bygholm Enge v/Horsens

I dag var jeg forbi Bygholm Enge, hvor J.P. Filskov viste mig, hvor jeg kunne finde Guldhalen, Thecla betulae, som jeg indtil kun har set i flugt...
Men NU har jeg den sgu' osse på film... endelig...
Jeg så omkring en fem stykker, som fouragerede på en stor koloni af Gyldenris... en lokalitet jeg ellers har besøgt før for nogle år siden, men uden at se Guldhalen.
Foruden Guldhalen så jeg:
Nældens Takvinge, Aglais urticae - Dagpåfugleøje, Aglais io - Admiral, Vanessa atalanta - Citronsommerfugl, Gonepteryx rhamni - Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae og endelig en enkelt Blåhale, Favonia quercus...

guldhale 3_pe.jpg
guldhale 1_pe.jpg
guldhale 2_pe.jpg
guldhale 4_pe.jpg

Guldhale, Thecla betulae

22. august - Christensminde, Storemose

Som om det ikke er nok, at Stokkebrovej strækningen blev slået i slutningen af juli, så mødte der mig endnu et sørgeligt syn langs kanalvejen ved Christensminde... også her er der begået "hærværk" mod naturen.
Det var ellers min plan, at jeg ville tage den næsten 3 kilometer lange tur langs kanalstien, men det opgav jeg med det samme.... hvor ER det dog sørgeligt, at gode lokaliteter bliver ødelagt...
Et lille lyspunkt var det så, at jeg fandt
Skovrandøje, Pararge aegeria på stien ned til Storemose, et ret usædvanligt sted at finde den, omend stien går igennem en lille plantage...

30. august - Pølmose

Så nåede jeg sørme osse lige til Pølmose i år.
Der var nu ikke meget at komme efter, men jeg fandt dog nogle larver af
Måneplet, Phalera bucephala.

måneplet 1_pe.jpg
måneplet pe.jpg
måneplet 2_pe.jpg

Måneplet, Phalera bucephala

September

10. september - Pølmose

Jagten i dag gjaldt flere optagelser af Måneplet larverne. Det blev dog en anden larve, som blev dagens store begivenhed... en ædende Brombærspinderlarve, Macrothylacia rubi.
Et efterfølgende kig på nettet viste, at mine optagelser af den ædende larve er ret enestående... de bedste skud og så endda i 4K...
Endvidere fik jeg ram på en
Almindelig Kobbervandnymfe, Lestes sponsa... en ualmindelig flot lille guldsmed med dens store, blå øjne...

brombærspinder 1_pe.jpg
kobbervandnymfe 1_pe.jpg
brombærspinder 3_pe.jpg
brombærspinder 2_pe.jpg
kobbervandnymfe 2_pe.jpg

Brombærspinder, Macrothylacia rubi

Almindelig Kobbervandnymfe, Lestes sponsa

25. september- Ansager

STATUS FOR ÅRET 2020

Måske lidt tidligt at kigge tilbage på sæson 2020, men vejrudsigten tyder på, at det går mod efterår, regnfuldt, blæsende, koldt....

Vejrmæssigt har 2020 ikke været noget at råbe hurra for...meget skiftende og ustabil, ikke ret meget solskin. Umulig at planlægge længere ture. Og så kom corona'en oveni, så endnu engang røg min Gotland-tur i vasken.

Alligevel har der da været et par lyspunkter. Det største var nok mit første møde med
Tømmermanden, Acanthosinus aedilis, som jeg fik nogle fine videooptagelser af.... så fine, at de kom med i TV2's naturudsendelse "1 døgn, 2 hold, 3 dyr".

En ny art kom også på tavlen, nemlig Engperlemorsommerfugl, Brenthis ino. Jeg er dermed oppe på at have set 57 arter af dagsommerfugle i Danmark.
Glædeligt var det også at se et par gode populationer af den lille
Dværgblåfugl, Cupido minimus. Den har jeg eftersøgt lige siden den forsvandt fra grusbanken ved Puglund Fiskesø på grund af tilgroning. Takket være Gunner Kjerulf Poulsen fra Varde, fandt jeg den på en lille strækning langs jernbanen ved Varde Banegård, og kort efter kunne jeg også notere den i Utoft Plantage, hvor der nok fløj en 20-30 eksemplarer på et meget lille område.

For dagsommerfuglene som helhed, har det dog været et forfærdeligt dårligt år. Mit bud på, hvorfor det er gået så meget tilbage, er det usædvanlige vintervejr. Først havde vi den varmeste vinter nogensinde, februar blev en af de vådeste nogensinde. Efterfulgt af et køligt forår med nattefrost i maj. 
Da de fleste dagsommerfugle overvintrer som larver, kunne man sagtens forestille sig, at de er blevet "vækket" i den varme vinter uden at kunne finde mad, og den våde februar har sikkert medført, at larvernes overvintringssteder er blevet oversvømmet. Det mener jeg er de 2 hovedårsager til den store tilbagegang.
Vi må vente og se, hvad 2021 bringer. Forhåbentlig etablerer bestandende sig igen...

 

Oktober

17. oktober - Ansager

 Mon ikke det bliver årets sidste observation... en Citronsommerfugl, Gonepteryx rhamni, som nød solens varmende stråler på græsplænen... den græsplæne, som i starten af november bliver skrællet af, så jeg kan få plads til mine planlagte staudebede m.m.

November

14. november - Ansager

For en uges tid siden var det så så vidt... en del af græsplænen blev skrællet af og derefter fræset, så nu er jeg helt klar til næste års store projekt... at fremtrylle et dejligt lille sommerfugleeldorado i min have.
De første tiltag er gjort. Jeg har plantet 5 frugttræer, til glæde for forårets tidligste insekter og selvfølgelig også til glæde for "haveejeren"... 2 blomme-, 2 kirsebær- og et mirabelletræ...
Indkøbt er også frø af lucerne, blåhat og kællingetand, som jeg venter med at så til foråret.

 

haven 1_pe.jpg
haven 2_pe.jpg
haven 4_pe.jpg
haven 3_pe.jpg

30. november - Ansager

For anden gang i år kom Spurvehøgen, Accipiter nisus, forbi. Det vakte selvfølgelig røre i "grosserbanden". Denne gang lykkedes det mig sågar at filme den smukke fugl...

Fotodagbogen 2020