Januar

04. januar - Ansager

En spændende ny sæson står for døren.... Bliver det i år, jeg endelig skal møde Apollo?... De seneste 2 år har corona sat en stopper for mine planer, men i år er situationen anderledes pga vaccinen.... så jeg glæder mig til uge 28.... Gotland here we come...

Lige en kort opdatering på vinterens vejr indtil nu. November og December har været forholdsvis milde, men op til Jul fik vi lige 3 nætter med nattemperaturer på den anden side af -10°, og juleaften endte med at blive "hvid"... her fik vi ca. 10-15cm sne.
Nytår derimod var én af de varmeste vi har haft. I Sønderjylland blev der målt over 11°.

 

Tilbage til planerne...
Et par af dem blev jo allerede lagt sidste år. Det gælder bl.a.
Sortåret Hvidvinge, hvis larver og pupper skal genfilmes. 
Et forsøg på at finde larverne af
Seksplettet Køllesværmer står også på listen. Jeg fandt jo en pæn koloni af de voksne sommerfugle på et afsnit af Stokkebrovej, stien der går igennem Nørholm Hede, så dér må det være muligt at finde larverne på værtsplanten Kællingetand.
Og selvom jeg fik nogle fantastiske optagelser af
Smalrandet Humlebisværmer sidste år, er jeg skam ikke færdig med denne vidunderlige sommerfugl, så også Utoft Sande vil sikkert blive besøgt flere gange. 
Hvid Admiral er ligeledes på listen. Én af de andre nørder  kender nemlig et godt spot på Østfyn, som skal besøges engang i juli.

Og så er der jo haven, som jeg er i gang med at omdanne til et insektparadis.
Indrømmet... det gik ikke helt efter planen sidste år. Haven blev ikke helt så blomsterrig, som jeg havde håbet. Nu sætter jeg liden til alle de frø, jeg indsamlede, og såede forskellige steder i haven.... spændende....

Så er det bare at vente på forår....



 

Fotodagbogen 2022