Aftensværmere, Sphingidae

Aftensværmere, Sphingidae

Aftensværmerne er måske den gruppe af natsommerfugle, som er bedst kendt blandt lægmænd. Mange har nok haft fornøjelsen af at møde den prægtige, grønne larve af Ligustersværmer, Sphinx ligustri i deres hække, en imponerende, næsten 10 cm lang larve med et drabeligt horn i "rumpetten".
Som navnet antyder flyver de gerne i skumringen, hvor de besøger blomster, i haven er det f.eks. Syren, Kaprifolium, Snerle og Tobaksplanten. Der er dog også et par af de 18 danske arter, som flyver om dagen, nemlig de to arter af Humlebisværmere og den flotte gæst sydfra,
Duehalen, Macroglossum stellatarum, som i den ekstremt varme sommer 2018 havde et vanvittigt godt flyveår her i landet.

Omkring 1450 arter er meldt fra hele verden.