top of page

Stankelben - Tipulidae                                             

MINE OPLEVELSER:

Literaturen er åbenbart ikke helt enig i, hvor mange arter af Stankelben der findes i Danmark. Der nævnes omkring 100, ja endda 300, men jeg holder mig til den mest seriøse, hvor der nævnes i alt 87 forskellige stankelbenarter (Allearter.dk).

De voksne stankelben er ganske fredelige, hverken bider eller stikker. Det kan dog være ret så irriterende at få dem indendørs på en lun sommeraften, for de er faktisk ret larmende, når de "banker ind" i lampeskærme og lofter... og så har de for vane at flyve ind i hovedet på èn...
De tager kun lidt føde til sig i form af nektar, nogle arter vist endda slet ingen næring.
Larverne er knapt så vellidte, for nogle af dem kan nemlig godt lide rødder, og kan således godt gøre stor skade i græsplæner og på markens afgrøder. Til gengæld elsker fuglene dem, da de er en god fødekilde under fugleungernes opvækst.

NB: Det er kun ganske få af arterne, der har et dansk navn.

Kæmpestankelben - Tipula maxima 

Mit fund af Kæmpestankelbenet er åbenbart det hidtil eneste fund af arten i Sydvestjylland, hvis man skal tro kortet fra Fugle og Natur, så det var da slet ikke så ringe endda.

Jeg fandt den på én af stierne i Varde Søndre Plantage.

stankel1_pe.jpg
3063.jpg
ufordel.jpg

Tipula vittata - Tipula vittata

Igen en ikke helt almindelig art, som jeg stødte på i Ellebæk Mose, "jagtmarken" fra mine unge dage. Billedet er croppet ret meget, så kvaliteten er ikke så god.

stankel3_pe.jpg
vittata.jpg
ufordel (1).jpg

Pedicia rivosa - Pedicia rivosa

På en tur sammen med Kis, Bo og Keld til Lønborg Hede i 2016, fandt jeg dette flotte stankelben, som skulle være ret almindelig.

stankel2_pe.jpg
rivosa.jpg
ufordel.aspx.jfif

 Nephrotoma appendiculata - Nephrotoma appendiculata

Dette par fandt jeg ved fiskesøen i Puglund i 2013. Stankelbenet skulle iflg. Fugle og Natur være ganske almindelig. 

stankel4_pe.jpg
3930.jpg
ufordel (2).jpg
bottom of page