
Guldhale - Thecla betulae
MINE OPLEVELSER:
Guldhalen har jeg ledt efter et par gange. Først i Ejstrup v/Kolding i 2015-16 og Bygholm Enge v/Horsens i 2017. Begge gange så jeg den kun i flugten, så et foto blev det ikke til. Men i år (2020), lykkedes det så endelig, takket være J.P.Filskov fra Horsens, som var så venlig at vise mig en lokalitet med gode chancer for at se arten.... og faktisk HAR jeg allerede været forbi stedet tidligere, dog uden at se dyret, nemlig ved Bygholm Enge.
Levevis:
Guldhale holder til langs skovkanter, skovstier og lysninger, især med en god bevoksning af Slåen og Mirabel/Blommetræer.. Den ynder at holde til i trækronerne, hvor den ofte sidder på bladene og soler sig, men af og til kommer den ned i øjenhøjde og går til blomster, som Gyldenris, der synes at være sommerfuglens foretrukne; Langer nævner også Brombær.
larven lever enkeltvis på Slåen, Mirabel og Blomme. Overvintringen sker i ægstadiet.
Guldhalen kommer man kun i nærheden af, når den fordyber sig i Gyldenris blomsterne. Så er den rimelig nem at fotografere.
Udbredelse i Danmark: Kilde: Fugle og Natur
Arten er lokalt udbredt langs den østjyske kyst fra grænsen og op til Djursland, på Fyn, samt det nordlige Sjælland. Der er enkelte spredte fund fra andre steder i Danmark, lige bortset fra Vestjylland, hvor den endnu ikke er blevet set. Artens skjulte levevis kan måske være årsag til, at den let overses på passende lokaliteter.
Hvornår kan man finde larven og den voksne sommerfugl?

Hvad kaldes Guldhale i andre lande?

Brown Hairstreak

Nierenfleck-Zipfelfalter

Eldsnabbvinge

Slåpetornstjertvinge

Sleedoornpage

Thécla du Bouleau


Topacio
Tecla della betulle

Pazik brzozowiec
Og det skrev Torben W. Langer i sin bog om
Skandinaviens Dagsommerfugle i 1970:
"Over hele Danmark, hvor der er større Slåen bevoksninger, dog sjælden i Vestjylland.




