top of page

Tømmermand - Acanthocinus aedilis                                          

MINE OPLEVELSER:

Tømmermanden er et fantastisk insekt, umiskendelig på sine enormt lange følehorn... og så er den skie' sjælden... kun 3 sikre steder, hvor den kan findes: Melby Overdrev/Asserbo plantage i Nordsjælland, på Bornholm og så herude vestpå i fyrreplantagerne omkring Blåvand og Oksbøl.
Den 6. april 2020 tog Kis Boel Guldmann, Bo Skelmose og jeg ud for at finde den. Der var nemlig registreret fund på F&N i 2018 og 2019, så det skulle der følges op på. Desværre fandt vi ikke dyret på denne, nok lidt for tidlige, tur..

Men Kis, som regelmæssigt residerer i området, søgte ihærdigt videre, og 2 uger senere kunne hun melde om hele 10 individer set på én dag... og så var det bare af sted...
Et par dage efter fandt vi 7 individer, heraf 2 i parring/æglægning, som det lykkedes mig at forevige på film... en fantastisk oplevelse...
Et par dage senere var jeg selv af sted, og oplevede en flyvende Tømmermand, en stor han... 
De foreløbige erfaringer med dyret herovre vestpå (ifølge Kis) er, at den foretrækker stubbene af nyfældede træer, som stadigvæk "bløder", og allerhelst dem, hvor mosset gror op omkring. Her sidder hannerne og venter på, at en hun skal komme forbi, hvorefter han straks parrer sig med hende. Æglægningen foregår direkte efter parringen og hannen bliver ved hunnen og holder øje med, at videreførslen af slægten sker sikkert og trygt...


 

tømmermand.jpg
tømmermand_u.jpg

Udbredelse i Danmark:                     Kilde: Fugle og Natur
Tømmermanden er sjælden i Danmark. Der findes enkeltfund rundt omkring i landet, men der er kun 3 sikre findesteder: Melby overdrev/Asserbo plantage i Nordsjælland, på det sydøstlige Bornholm og i plantagerne omkring Blåvand og Oksbøl.

tømmermand3_pe.jpg
tømmermand2_pe.jpg
tømmermand1_pe.jpg
tømmermand5_pe.jpg
tømmermand4_pe.jpg
bottom of page